Et grænseoverskridende fund more

Et gr^nseoverskridende fund AfHelle WHorsn&s I sommeren 1935 var den 14-arige tjenestedreng Poul i fserd med noget gravearbejde. Hvad mon Poul har tankt, da han fandt en lille guldni0nt i jorden? Af sagsakterne fremgar det, at han ikke har vsret klar over fundets betydning. Han gemte blot monten i sin pung. I begyndelsen af 1939 fremviste en guldsmed monten pa Svendborg Museum. Finderen havde solgt ham den som finguld for 20,- kr., men muse- umsinspektoren kunne oplyse, at der var tale om Danefs, og saledes endte fundet med nssten fem ars forsinkelse pa Nationalmuseet. Finderen havde oplyst, at der var tale om et fund, men guldsmeden kendte end ikke hans navn, sa de precise fundop- lysninger kom forst frem, efter at finderen var ble- vet efterlyst i Svendborg Amtstidende og Sydfyns Social-Demokrat. Monten blev fundet nser en brand, der horte til Ernst Johansens husmandssted nser Tange pa Sydfyn. Husmandsstedet ligger pa et svagt hoj de- drag, der har vsret omgivet af fugtige landomrader pa nord-, vest- og sydsiden. Et lille spandformet vedhsng af guld blev i sommeren 1935 fundet nsr et naturligt kildevadd pa samme ejendom, men derudover kendes ingen fund fra nsromradet. Det stod straks klart, at monten ikke var helt almindelig (fig. 1). Faktisk er det slet ikke en mont, men en efterligning af en romersk guldmont fra 200-tallet. Pa forsiden ses et mandspormet i profil mod venstre omgivet af indskriften IM- PGORDANVSAVXTV, pa bagsiden en vinget kvinde(?)-figur, der bsrer en fakkel og indskriften PIIMAINICIVICTORIAII. Forsidens indskrift er en forvanskning af en indskrift, der blev benyttet pa monter prseget under kejser Gordian 3. Pius. Bagsiden er mere mystisk. Indskriftens afslutning lsgger op til en fortolkning som en fremstilling af gudinden Victoria, men hun ses sjaddent med en fakkel. Faklen plejer at identificere den lysbrin- gende' Diana (DIANA LVCIFERA), men Diana har ikke vinger. Bagsidemotivet kan bedst opfattes som en sammensmeltning af forskellige romerske elementer, forsynet med en indskrift, der er delvist kopieret (den rigtige stavning af Victoria), dels in- spireret af de latinske bogstaver. Montefterlignin- gen kan tidligst vsre fremstillet i lobet af Gordian 3.S regeringstid (238-244 e.Kr.), men der er intet til hinder for, at den kan vsre lavet et godt stykke tid senere. M0ntefterligningen fra Tange var det femte eksemplar, der blev fundet i Danmark, og siden er endnu to stykker dukket op (fig. 4-8). Det er tydeligt, at guldefterligningerne ikke har vsret hver mands eje. Guldet har reprssenteret en betydelig vsrdi i sig selv, og fundomstsndighederne peger i samme retning. Efterligningen fra Tange er ganske vist ligesom tre andre montefterligninger fundet pa isolerede steder, men to af efterligningerne er fun- det i hojstatusgrave, og en stammer fra magtcentret Gudme. Alle eksemplarerne er bearbejdet, sa de har io6 DANEF/E kunnet anvendes som hamgesmykker. Det gadder ogsa eksemplaret fra Tange, der er forsynet med en bandformet 0sken. Det er en almindelig type, som ofte genfindes pa hsngesmykker fra Danmark og Nordeuropa i sen romersk og tidlig germansk jernalder. Guldefterligninger af de romerske monter ken- des ogsa uden for Danmark. I alt kendes der i dag ca. 150 efterligninger af denne type. Fundstedet er dog kun kendt for ca. 1/5 af dem, og selvom fundstedets navn er kendt, horer det til sjadden- hederne, at der kan fremskaffes precise oplysninger 106 ET GR/ENSEOVERSKRIDENDE FUND 107 om fundomstamdighederne. Ud over de danske fund er der fundet eksemplarer af tilsvarende typer i Sverige, langs 0sters0kysten i Tyskland og Polen samt i det centrale Ukraine og Moldavien (fig. 2). Museer i St. Petersborg, Moskva, Kiev og Odessa har tilsammen et betragteligt antal efterligninger, og det kan sandsynliggores, at en stor del af dem kan stamme fra det nuvsrende Ukraine. Chernachov-gravpladsen blev udgravet nay: Kiev 1899-1900, og de betydelige fund herfra har givet navn til den arkseologiske gruppe Cher- nachov-kulturen, der var udbredt over store dele io8 DANEF/E Fig. 3. Menrefterligning fra Chernachov grav 160. Indtil 1941 i Statens Historiske Museum, Kiev, inv.nr. 8460. Menren gik cabt under 2. Verdenskrig og er her gengivet efter det eneste kendtefoto (efter VestnikDrevnijHistorti 1964, tav. In). Va:gr 5,90 g. Oprindelig diameter sandsynligvis ca. 2 cm. af det centrale Ukraine og Moldavien i romersk kejsertid. Den tsetteste parallel til montefterlig- ningen fra Tange er fundet i Chernachov grav 160 (fig. 3). Motiverne pa bade for- og bagsiden er identiske, og der er en raddce sammenfald i indskrifterne. Pa forsiden lueses IMIGORDI- ANVSAV og pa bagsiden NIC Oil A VTOR. Det er dog tydeligt, at de to efterligninger ikke er prsget med de samme stempler: Den ussdvanlige fakkelbserer pa bagsiden er, ligesom bogstaverne pa bade for- og bagside, vsesentlig storre end pa Tange-imitationen. Til forskel fra det danske eksemplar er montefterligningen fra Chernachov ikke forsynet med osken. ET GR/ENSEOVERSKRIDENDE FUND 109 Fig. 4. Mentefterligning fundet ved Vornas Skov, Tasinge Va:gt 6,14 g. Malestok 2:1. Foto: Nationalmuseet. Ud over montefterligningen fra graven pa Chernachov-pladsen og de to efterligninger fra danske grave er der fundet en ni0ntefterligning i en mandsgrav i Heiligenhafen i Slesvig, og en anden i en kvindegrav i Choszczno (tidligere Arnswalde) i Pommern. Alle gravene er udstyret med ssrdeles rige gravgaver, og de kan dateres til slutningen af 200-tallet og til 300-tallet e.Kr. Der eksisterer eksempler pa, at to eller flere montefterligninger er prsegede med de samme stempler. Det betyder sandsynligvis, at de er frem- stillet af den samme handvsrker. Hvor han har haft Fig. 6. Mentefterligning fundet i Kvamdrup, Fyn. Va:gt 3,68 g. Malestok 2:1. Foto: Nationalmuseet Fig. 5. Mentefterligning fundet i Brenderup, Fyn. Va:gt 8,33 g. Malestok2:1. Foto: Nationalmuseet. hjemme, er svsert at afgore. I realiteten ma man ogsa forestille sig, at han kan have rejst fra sted til sted for at tilbyde sine ydelser til forskellige fyrster, og det er sandsynligt, at montefterligningerne kun var en enkelt del af hans repertoire. Det er dog ogsa tydeligt, at der er store variationer i efterlig- ningernes kunstneriske udtryk: Nogle er nsrmest tredimensionelle ihojt relief, andre flade ognssten todimensionelle. Motiverne kan vsere let genken- delige, eller nssten umulige at afkode. Bogstaverne kan vsere tstte kopier af de latinske bogstaver fra monterne, hvor kun underlige stavefejl afslorer, Fig. 7. Mentefterligning fundet i Arslev- graven, Fyn. Va:gt 3,14 g. Malestok 2:1. Foto: Nationalmuseet. i-07-2010 11:35:06 no DANEF/E Fig. 8. Mentefterligning fundet pa centralpladsen ved Gudme, Fyn. Va:gt 3,13 g. Malestok 2:1. Foto: Nationalmuseet at de ikke er romerske - eller indskrifterne er helt forvanskede og bestar udelukkende af menings- lose serier af tegl. De romerske monter, der har vaaret forkeg for imitationerne, stammer fra en periode pa over 150 ar, fra begyndelsen af 100- til slutningen af 200-tallet. Guldimitationerne fra Ukraine til Sydskandinavien ma ses som udtryk for en fadles tradition med en fadles anvendelse af imitationerne, men de mange individuelle forskelle sandsynliggor, at montefterligningerne kan vsere fremstillet flere steder i Barbarkum over en lamgere periode. Det starklart, at montefterligningerne har hort til blandt de genstandsgrupper, som er blevet udvekslet imellem medlemmer af den absolutte elite i de omrader af Europa, der ikke horte under Romerriget. Genstandene er de handgribelige levn af en intensiv kontakt over meget store afstande. Mange af montefterligningerne har som nsvnt vsret anvendt som smykkevedhamg eller amulet- ter. De samtidige, 'sgte' romerske guldmonter ser ud til at have vsret anvendt pa lige fod med efter- ligningerne i Barbarkum - uden for Romerriget. De er i realiteten ikke sserligt almindelige, og de findes ligesom efterligningerne som smykkeved- hamg i feks. grave. Takket vsre de relativt precise fundoplysninger, som allerede blev indsamlet om Danefs i 1800-tallet, kan vi desuden godtgore, at bade guldmonter og imitationer i Danmark ofte er fundet enkeltvis i relativt isolerede omrader. Man kan forestille sig, at de i visse situationer har vsret dyrebare ofre til lokale guddomme. 83616 danefae.indd 110 26-07-2010 ll:35:t