Når mønter ikke er penge more

Helle W. Horsnaes Nar monter ikke er penge - et eksempel pa postmodernistisk numismatik Helle W. Horsnaes Abstract The paper calls for a pluridisciplinary approach to coin finds, in particular when dealing with coins found far away from their area of production. This is the case for the Roman coins found outside the Roman Empire, in particular the Roman coins in Scandinavia. The paper presents examples where an archaeological approach to the coin finds has yielded information that broadens the view upon the coin finds. There is a marked difference between the original function of the Roman coins as monetary units within the Roman Empire and of the use that were made of them - and thereby the applied meaning of the coins - in the local Scandinavian contexts. Indledning Monter er karakteriseret ved, at de bserer et stempel, der viser hvem, der harprseget dem. I de allerfleste tilfselde kan vi "lsese" stemplets udsagn og forsta det budskab, der saledes ligger implicit pa montens dekoration. Der- med adskiller monter sig fra nsesten alle andre arkseologiske genstande: de fortseller selv, hvor og hvornar de er fremstillet. Det er nok en af hovedarsagerne til, at monter traditionelt er blevet fortolket i den kontekst, de er fremstillet i. Men nar monterne forlader det omrade, hvor deres prseg har en umiddelbar mening, sa ma man forsoge at forsta den nye mening, de far tillagt i importomradet. Det ligger indenfor den traditionelle numismatik og okonomisk historie, at man studerer monter med en interna- tional betydning - monter som der var sastor tillid til, at de ogsakunne anvendes som gangbar mont ogsa udenfor det omrade, hvor de var prseget. Men nar monterne helt forlader en monetariseret kontekst sker der noget nyt. Her kan vsere sket en radikal omfortolkning af monten, og derved skal forskeren studere monten som enhver anden arkseologisk genstand, der skal fralokkes en betydning i den fremmede kontekst. M ETA n r 3 200S Et sadant eksempel er de romerske monter, der er fundet i det sakaldte "Barbaricum" nord og est for Romer- rigets grsense. Jeg vil her give nogle eksempler pa, hvorledes romerske monter fundet i Danmark ma have vseret brugt som noget helt andet end penge. Indlsegget viser, hvorledes begreberne function (i betydningen genstandens oprindelige funktion i det samfund den stammede fra) og use (i betydningen hvordan genstanden blev brugt sekundsert) finder anvendelse indenfor numismatikken. Og hvilken meaning, betydning, havde en romersk mont i en dansk jernalderkontekst? Herunder kan nsevnes sporgsmal som forskellen mellem praktisk brug af en genstand og rituel/symbolsk brug af den, og forskellene mellem pengevserdi, han- delsvserdi og symbolsk vserdi. Monternes vaerdi i Rom "- Hvad var sadan en romersk mont egentlig vserd?" Det er et af de sporgsmal, jeg ofte bliver stillet, nar jeg holder foredrag om fundene af de romerske monter i Danmark. I en sadan sam- menhseng ma man forsoge at give et kort og let forstaeligt svar, og det betyder naturligvis, at man ofte bliver nodt til at simplificere et meget kom- pliceret sporgsmal. nok Diokletians maksimalprisedikt fra 294 e.Kr. og de mange grafitti med prisangivelser fra Pompei, der som bekendt blev odelagt af Vesuvs store udbrud i 79 e.Kr. Prisediktet er et forsog pa statslig styring af dagligvare- priserne, og det oplyser egentlig ikke om de reelle priser pa varerne, men kun hvad staten onskede skulle vsere den maksimale pris. Indskrifterne fra Pompei fortseller derimod prsecist, hvad den romerske handlende krsevede for sine varer eller ydelser. Vi ved ogsa, hvor stor en formue man - regnet i sestertser - skulle eje, for at kunne indga i den romerske ridderstand. Et andet muligt svar pa sporgsmalet om en denars vserdi er, at de svarer til en daglon for en romersksoldat (Le Bohec 1994, s 209-220). Af dette fremgar, at monter var almindeligt anvendt i Romerriget igennem hele kejsertiden, bade som vserdimalere, og i hvert faldt i de mere centrale dele af riget i ganske daglig- dags transaktioner. Der er altsa tale om et monetariseret samfund. Priserne kunne variere. Denarens kobekraftvar ikke stabil gennem de flere hundrede ar, hvor den romerske okonomi var baseret pa denne montenhed, og det betyder selvfolgelig, at det enkle sporgsmal om denarens vserdi alligevel ikke kan besvares helt enkelt. Egentlig behover det ikke vsere sa kompliceret, for netop den romerske okonomi og numismatik er ganske vel belyste. Vi har en lang rsekke oplysninger om, hvad forskellige varer kostede. Blandt de mest almindeligt kendte er Monternes vaerdi i Norden Endnu mere vanskeligt bliver det, nar sporgsmalet drejer sig om en romersk denar, som er fundet i Danmark, langt udenfor Romerrigets grsenser. I den Helle W. Horsnaes traditionelle tilgang til de romerske m0nter fra Barbaricum er monterne oftest blevet behandlet af numis- matikere, der havde deres baggrund i studier af Middelhavskulturerne. Man har koncentreret sig om monternes prsegeperioder og opdelingen i en- keltfund og skattefund. Man har diskuteret hvornar og hvordan mont- erne kom til Barbaricum, og arsagen til, at sa mange monter er fundet udenfor Romerrigets grsenser, er blevet sogt i politiske forhold kendt fra den romerske historieskrivning. Skatte- fundenes kronologiske sammensset- ning er blevet analyseret, og forskelle i sammenssetningen er blevet anvendt som indikationer pa at monterne er kommet til Nordeuropa i forskellige perioder - man taler om montstromme - som resultat af forskellige kendte historiske begivenheder. Der er sogt forklaringer i den romerske okonomi eller i Romerrigets politiske struktur- er.Til trods for at de romerske monter udgor en af de storste grupper af importerede enkeltgenstande i dansk jernalderarkseologi, har de sjseldent vseret analyseret som sadan. Ulla Lund Hansens store vserk om Romischer Import in Norden nsevner monterne, men analyserer dem ikke som en gen- standsgruppe pa linie med bronzekar, drikkeglas osv. (Hansen 1987). Skal man give et bud pa, hvad en romersk denar var vserd heroppe i Norden sa langt fra den romerske grsense, Limes, ma man foretage en kvalitativ analyse af monterne som arkaologiskefund. Hvor er de fundet? Hvilke sammenhsenge indgar de i? Denarfund i Norden Nar det gselder denarerne, er der fundet ca. 4100 i Danmark, hvoraf ca. halv- delen kommer fra Bornholm. Fra Sverige kendes over 7000 denarer, hvoraf6000fraGotland(Lindl988). Allerede her kan man se en vsesentlig forskel. De tre oer i 0stersoen: Oland, Gotland og Bornholm har modtaget langt flere romerske denarer end res- ten af Danmark og Sverige - det ma have en sserlig betydning. I Polen er der registreret et meget storre antal denarer end i Skandina- vien, specielt i omraderne langs de store floddale. Alene langs Vistula (Weichsel) er der fundet over 60.000 denarer, heraf mange i store skatte- fund, men det reelle antal af romerske monter i Polen har sandsynligvis vseret mange gange storre. Antallet af montfund er nemlig vokset kolossalt i Danmark siden man begyndte at anvende metaldetektorer i 1970'erne, og hvor vi i Danmark hvert ar registrerer mellem 100 og 150 nye romermonter - hvoraf nsesten alle er solvmonter - er tilvseksten i registre- rede fund i det mange gange storre Polen kun pa et par stykker om aret (Bursche 2002). Der er nserliggende at konkludere, at msengden af romerske monter falder, jo lsengere man kommer fra Romer- riget (Hedeager 1978). Men en noj ere gennemgang af materialet viser ikke blot, at visse omrader i Barbaricum modtog langt flere monter end andre, uanset afstanden til Limes, men ogsa, at der er forskel pa hvilke nominaler M ETA n r 3 200S og prsegeperioder der er reprsesenteret i forskellige dele af Barbaricum. For- klaringen pa disse forhold kan ikke findes udfra en analyse af afsenderen, in casu den kejserlige romerske admi- nistration, men ma S0ges internt i de lokale forhold pa fundstedet. Derfor ma en kvantitativ analyse af fund- tsethed og -sammenssetning altid folges op af en kvalitativ analyse af fundom- stsendigheder og fundkontekster. Fundsteder for denarer og for- tolkning af deres betydning Ser man pa denarerne fra Danmark og Sverige (undtaget 0sters0-0erne), er det vigtigt at gore sig klart, at de findes pa ganske bestemte typer av pladser: pa de store centralpladser (Gudme pa Fyn og Uppakra i Skane), pa Mnd- vserkspladser (feks. Lundeborg, Horup, og 0stervang i Danmark), pa enkelte andre bopladser af sserlig kar- akter (Ginderup og Dankirke), i krigsbytteofferfund (Illerup ogNydam i Danmark, Thorsberg i Nordtyskland og Skedemosse i Sverige), i nogle gan- ske fa grave, samt i nogle tilfselde som skattefund nedlagt i vadomrader (feks. den store Ramose-skat). Lige sa vigtigt er det at huske pa, at der er en masse steder, hvor man ikke finder romerske monter. Der er undersogt tusindvis af husrester fra jernalderen i Danmark, men de allerfleste steder har man ikke fundet en eneste denar. Pa de almindelige agrare bossettelser er der ingen monter. Allerede dette viser, at romerske denarer slet ikke var almindelige i det danske jernaldersamfund - de findes udelukkende pa de samme steder som andre importgenstande, altid blandt hojstatusfundene. Dog er der den meget betydningsfulde forskel, at mens de allerfleste importerede hojstatusfund ellers bliver gjort i grave (Hansen 1987), sa ligger hovedparten af denarerne pa de bopladser, der er knyttet til samfundets elite. Denarerne horte altsa almindeligvis til i de levendes rige (som formuleret af Bjerg 2005). Fra hele Danmark kendes der kun 20- 25 grave med montfund fra jernalderen. Tallet er ikke helt sikkert, da en del af fundene er meget gamle og oplysning- erne om fundomstsendighederne er meget uprsecise. Under alle omstsendig- heder er det et forsvindende lille antal i forhold til de mange tusinde grave der er kendt fra perioden. Disse relativt fa grave er ofte fremdraget i den arkseo- logiske debat, hvor det er blevet antaget at monterne skal opfattes som Charons- monter. De skulle altsa vsere givet med i graven som en del af gravritualet, som et offer til fsergemanden som led i et overgangsritual. Denne tolkning vil jeg pa det bestemteste afvise. De romerske monter, der er fundet i gravene, er oftest blevet omdannet og genanvendt som et led i et smykke, og i enkelte tilfselde, hvor netop denarer ikke er blevet omdannet, synes de at have ligget i en pung med personlige genstande. I begge tilfselde er de altsa en del af det personlige udstyr, som den dode normalt bar pasig og derfor fik med i graven pa lige line med feks. smykker eller kamme. 14 Helle W. Horsnaes Fig I. Denarer fra llkrup-fundet in situ. Efter Horsnses 2003. Foto Preben Dehlholm. Punge med m0nter kender vi ogsa fra krigsbytteofferfundet i Illerup Adal riser Arhus hvis nedlseggelse er den- drokronologisk dateret i begyndelsen af200-tallet e.Kr. Det store offerfund omfatter bl.a. ca. 200 romerske mon- ter, som er fundet i smaportioner, der er knyttet til punge. I mange tilfselde indeholdt pungen kun en enkelt mont. Pungene indeholdt desuden en kam og et ildstal. Der er tydeligvis tale om krigerens personlige ejendele. Alligevel er der kun denarer i et mindre- tal af pungene fra Illerup, til trods for at en del afvabnene fra fundet er produceret i Romerriget og altsa tydeligt understre- ger, at der har vseret forbindelser til Rom. Men nu behover man jo ikke at have ksempet for eller med det folk, der har produceret vabnene - det er der masser af moderne eksempler pa. Sa tilstedevserelsen af romerske vaben er ikke i sig selv et tegn pa at Illerup- krigerne har haft en fortid i den romer- ske hser. Det synes ogsa vanskeligt at fortolke de - trods alt - relativt fa monter fra Illerup som resterne af soldaternes sold. I sa fald skulle man nok have forventet at der blev fundet endnu flere monter. Men hvis monterne ikke blev anvendt som monter, hvad lavede de sa i pungene? De kunne naturligvis anvendes som betalingssolv, men man kunne lige sa godt forestille sig at de var en slags ondtafvsergende eller beskytt- ende amuletter - om end man sa ma medgive, at de altsa ikke opfyldte deres funktion for netop disse krigere. Eller man kan overveje et forslag om at de har vseret benyttet som spillebrikker (Bursche 2003). IS M ETA n r 3 200S Fundene af ildstal i pungene fralllerup har gjort, at man har foreslaet, at krigerne, hvis udrustning blev ofret i Illerup, oprindeligt kom fra Norge. Den type af ildstal, som man oftest finder, har nemlig norske paralleller, snarere end danske eller kontinentale. Denne tanke er meget interessant. Denarer findes nemlig kun i forsvind- ende lille antal i Norge. Monternes blotte tilstedevserelse udfordrer altsa den ellers almindeligt accepterede mulighed, at "Illerup-hseren" kom fra Norge. Hvordan skal vi forklare det? Var"Illerup-krigerne" de eneste nord- msend, som fik fat i romerske denarer - og sa naede de ikke hjem med dem? Eller har nordmsendene skyndt sig at smelte denarerne om, sa snart de kom til Norge? Fik denarer kanske en helt anden betydning i Norge end i Dan- mark - en betydning som gor, at de er usynlige i de arkseologiske fund? Illerup-fundene giver altsa stof til ef- tertanke pa flere fortolkningsmsessige niveau'er. Fundet giver en entydig ante quem-dater'mg for denarernes tilstedevserelse i Barbaricum. Det fortseller om udbredelsen af denarer blandt en gruppe germanske krigere, men det fortseller ikke nodvendigvis, hvad disse krigere brugte denarerne til. Og sluttelig giver de en nuancering og problematisering af den historiske for- tolkning af fundet, der ellers er baseret pa en antagelse om, at det ofrede udstyr har tilhort en hser med hjemsted indenfor det moderne Norge. Ser man pa det samlede spektrum af fund af romerske denarer i Danmark, kan jeg ikke lade vsere med at tro, at en denar kunne vsere vsesentlig mere vserd heroppe end dens kobekraft i Romer- riget betingede. Denarerne findes pa et meget lille udsnit af de danske fundpladser fra den sene romerske og tidlige germanske jernalder, og i nses- ten alle tilfselde peger fundkonteksten pa, at stedet har haft en ganske sserlig hoj status. Jeg tror dog ikke, at de har bibeholdt deres oprindelige funktion som penge, selvom de nok har vseret anset for at vsere genstande af stor vserdi. Til gengseld anser jeg det for meget sandsynligt, at monterne - med deres billeder og bogstavtegn - ogsa har faet tillagt en ekstra magisk betyd- ning udenfor det romerske omrade. Guldmonterne - en helt anden historie Guldmonterne, aurei og solidi, er vsesentlig sjseldnere i Danmark end denarerne. Gennemgar man guld- monternes fundsteder viser ogsa disse at man ikke kan fortolke dem ude- lukkende udfra en romersk fortolk- ningsramme. De fleste fund af guldmonter er gjort for lsenge siden. Detektorarkseologien har ikke sendret vsesentligt pa fund- antallet, tvsertimod synes de fleste fund at vsere gjort for 2. Verdenskrig, ofte i forbindelse med landbrugsarbejde. Derfor kan det vsere svsert at sige noget helt prsecist om deres fundomstsendig- heder og deres arkseologiske fund- kontekst, men ved en nyvurdering og systematisk gennemgang af arkiv- oplysninger, sammenholdt med en up-to-dateviden om arkseologisk akti- Helle W. Horsnaes vitet i hvert enkelt fundomrade, har det alligevel vist sig muligt at sige noget om de topografiske karakteris- tikaved de enkeltfundne guldmonter. En stor del af de guldmonter, der er prseget i Romerriget i perioden mellem ca. 250 og 500 e.Kr. og fundet i Dan- mark (her undtaget Bornholm), er fundet i marginalomrader. Ved marg- inalomrader forstar jeg her steder, der sandsynligvis ikke har vseret opdyrket i jernalderen. I here af fundberet- ningerne indgar en beskrivelse af, hvordan monterne er fundet ved den forste plojning af et tidligere udyrket omrade, og ser man pa fundstederne i forhold til Videnskabernes Selskabs kort fra 1791, finder man ofte, at fundstedet pa dette kort ligger lige op ad et vadomrade eller et vandlob, eller i forbindelse med et skovomrade. Ved at gennemga ejerforholdene for jord- stykket kan man ogsa ofte finde, at der er tale om land, der forst kort tid for fundtidspunktet er inddraget til landbrug (Henriksen & Horsnses 2004). Dette gadder uanset om der er tale om et skattefund (som udover de romerske guldmonter ogsa kan besta af andre oldsager af guld) eller om enkeltfund af en romersk guldmont. Det er sjseldent muligt at datere nedlseggelsen af fundene. To af de store skattefund fra Fyn, Brangstrup- og Boltinggardskattene, har begge en slutmont, der er prseget i 336 e.Kr. i slutningen af Constantin d. Stores regeringstid, men begge fundene indeholder ogsa aurei fra ca. 250-300 e.Kr. og tidlige constantinske solidi. Aurei fra 200-tallet finder man ogsa i et skattefund fra Slipshavn pa Fyn, hvis deponering pa grund af de andre genstandstyper i fundet ma dateres o. 500 e.Kr. Jeg vil foresla , at alle disse guldmonter, ogsa de tidlige af dem, skal ses som en del af den sakaldte "skattefundshorisont" (ty. "Hortfund- horizont"), som sandsynligvis startede tidligst i midten af 300-tallet. Fig 2. Guldskatten fra Boltinggard Skov pa Fyn. Germanske smykker og romerske monter. Foto Nationalmuseetljohn Lee. En meget stor del af disse monter er omarbejdet til vedhseng, enten ved at de er blevet gennemboret, eller ved at man har forsynet dem med en osken. Til tider er monterne ogsa blevet indfattet. Dette gselder fundene fra hele Dan- mark, undtagen Bornholm, og det gselder nsesten alle fund afromerske guldmonter fraNorge, ligesom det gselder en stor del af de romerske guldmonter, der er fundet i Sverige, undtagen fundene fra Oland og Gotland. Meget kan altsa tyde pa, at guldmonterne i disse omrader har haft en betydelig sekundser funktion som smykkevedhseng, maske som en magisk 17 M ETA n r 3 200S amulet, f0rend de er blevet deponeret som et offer i et marginalomrade. Det er pafaldende, at monterne i Dan- mark indgar pa lige fod med andre genstandstyper i skattefundene. Her tsenkes specielt pa brakteaterne. I Norge har en lignende analyse af fundstederne for enkeltfundne brak- teater vist, at ogsa de ofte er fundet i marginalomrader (Wiker 1999). Man kan tsenke sig mange arsager til, at man har nedlagt et offer i et margi- nalomrade. I Danmark er aer og vandlob ofte administrative grsenser (Fritzboger 2004), og man kan fore- stille sig, at man har onsket en gud- doms hjselp til at beskytte disse grsen- ser. Men marginalomrader er ogsa ofte "beboet" af vilde krsefter, hvis velvilje man kunne tsenkes at ville 0nske sig. Endelig har det vseret fore- slaet, at man skal se disse ofre som nedlseggelser af vserdier, der - ifolge asatroen, som den er beskrevet i senere skriftlige kilder - skulle kunne hentes frem i den nseste verden. Under sdle omstsendigheder kunne det tyde pa en religios forestilling, som har haft udbredelse i Danmark i perioden fra midten af300-tallet til begyndelsen af 500-tallet, ogsomkanparalleliseres med de norske brakteatfund, der ma vsere nedlagt mellem ca. 450 og 550 e.Kr. Norden som en mosaik af mange regioner man blot guldmonterne som eksempel, sa er der store forskelle. Fra Norge kendes der ca. 13 guldmonter der erprsegeti perioden 250-400 e.Kr., mens der kun er fundet en guldmont fra 400-tallet e.Kr. I Danmark {und- tagen Bornholm) er antallet af tidlige og sene guldmonter mere lige, men man kan konstatere at sammen- ssetningen af typer blandt de tidlige monter (prseget ca. 250-400 e.Kr.) er meget ens i Danmark og Norge. Til forskel fra Danmark ser det ud til, at de fleste af de relativt fa romerske guldmonter fra Norge er fundet i forbindelse med grave. Nogle fa stykker af dem kan dateres i slutningen af den romerske jernalder (periode C3), men oftest er gravfundene med monter udaterede. Fra Sverige derimod (igen undtagen Oland og Gotland) kendes kun tre monter fra perioden 250-400, men over 30 fra 400-tallet e.Kr. Desvserre er fundomstsendighederne for de fleste af disse monter meget darligt beskrevet. Pa 0sters0-oerne (Bornholm, Oland og Gotland) er fundtsetheden for ro- merske guldmonter mange gange storre end i de ovrige dele af Norden, men ikke nok med at der er flere fund, det er ogsa andre monttyper. Dels mangier monter fra perioden for del- ingen afRomerriget i slutningen af300- tallet nsesten totsdt pa alle tre oer, dels horer det til undtagelserne at monterne fra 0sterso-0erne er omarbejdede. Meget tyder pa, at der er en betydelig Blot indenfor fordelingen af fund af regionalitet i Norden ogsa nar det guldmonter kan man saledesse meget gselder fund af romerske monter.Tager vsesentlige forskelle fra det ene om- Helle W. Horsnaes rade til det andet i Norden, og jeg kan tilfoje at zoomer man ind pa Jylland, Fyn og Sjselland kan der ogsa udskilles regionale forskelle indenfor dette re- lativt lille omrade. Den storre analyse, som omfatter alle montmetaller, understotter dette billede af regionale forskelle, hvis arsager tydeligvis ma soges i lokalomraderne, snarere end i Rom. En postmodernistisk numismatik? Jeg har kaldt dette en "postmodernis- tisk numismatik". Desvserre er der ikke nogen en-tydig definition pa det postmoderne. For nogle kritikere er det blot en oplosning af regler, en relativisme, hvor alt ikke er lige gyldigt, men blot ligegyldigt. Andre ser det postmoderne som en dekonstruktion. Det vil jeg gerne gore, hvis man med en dekonstruktion mener, at man ssetter sporgsmalstegn ved de alminde- ligt accepterede "sandheder". Det kan man i arkseologien gore ved at soge tilbage til de forste oplysninger om et fund og se det i senere belysning, i stedet for blot at dynge nye fund ovenpa de gamle teorier. Man kan ogsa vselge at studere gen- standene fra forskellige synsvinkler. For de romerske monters vedkom- mende har der i numismatikken lsenge vseret fokus pa deres oprindelsessted. Den tilgang kan benyttes til at fortselle en historie om Romerriget og statens okonomiske politik og udenrigspro- blemer. Man har ogsa i hoj grad forsogt at behandle montfundene som grup- per og talt om import-"stromme". Det har kunnet belyse forholdet mellem romere og germanere og fortselle noget om strukturer i det danske jernalder- samfund. Som skitseret overfor forsoger jeg at supplere disse tilgange ved ogsa at ga ind og benytte arkseologiske metoder til forst at belyse hvert enkelt fund individuelt, og dernsest soge at indssette det i en storre kulturhistorisk sam- menhseng. Pa den made tror jeg, at man kan benytte det postmoderne fokus pa individualismen til at supplere og udfordre resultater, der er baseret pa f.eks. en strukturalistisk tilgang. Helle W. Horsnaes, mag.art. i klassisk arkaeologi (1989), ph.d. (1999) pa en afhandling om The Cultural Development in North Western Lucania c. 600-273 B.C. (senere udgivetsom ARID Suppl. XXVIII, "L'Erma" di Bretschneider, Rom 2002). Museumsinspektor/seniorforsker ved Den kgl. Mont- og Medaillesamling, Nationalmuseet, Kobenhavn med ansvar for samlingens antikke monter. 19 M ETA n r 3 200S Noter 1 Denne artikel foregriber nogle af de arbejdsmetoder og resultater, som jeg vil fremlsegge i bogen Roman coins from Denmark I (arbejdstitel). Bogen vil omfatte en analyse af fundene fra Jylland, Fyn og Sjselland samt de tilliggende oer, mens oen Bornholm og dens forhold til de ovrige 0sterso-0er (Oland og Gotland) vil blive behandlet selvstsendigt i bind II. Analysen af denne senare del af materialet er knap begyndt, og jeg vil derfor ikke diskutere dette ellers meget spsendende materiale nsermere i denne sammenhseng. Litteratur • Bjerg, L.M.H. 2005. Romerske denarfund fra bopladser i Jylland. Cand.phil. speciale i klassisk arkaeologi, Arhus Universitet. • Bursche, A. 2002. Roman coins in Scandinavia. Some remarks from a Continental perspective. Drik og du skal /eve shunt. • Bursche, A. 2003. Roman coins from Barbarian bog deposits. X/// congreso international de numismatica, Abstracts of papers. • Fritzboger, B. 2004. Soer og vandlob som administrative skel. De ferske vandes kulturhistorie i Danmark. • Hansen, U.L. 1987. Rbmischer Import in Norden. • Hedeager, L. 1978. A quantitative analysis of Roman imports in Europe north of Limes and the function of Roman-Germanic exchange. New directions in Scandinavian archaeology. • Henriksen, M.B. & Horsnaes, H.W. 2004. Guldskatten fra Boltinggard Skov pa Midtfyn. Fynske Minder, Arbog fra Odense Bys Museer. • Horsnaes, H.W. 2003. Monterne i moserne. Sejrens Triumf- Norden i skyggen af det romerske imperium. • Le Bohec, Y. 1994. The Imperial Roman Army. • Lind, L 1988. Romerska denarer funna i Sverige. • Wiker, G. 1999. Guldbrakteaterne og deres funnsteder. Nicolay 77. 20